Det tværfaglige element bliver brugt til at sikre kvaliteten og helheden af et patientforløb. Det betyder, at der er flere forskellige sundhedspersoner involveret i de enkelte patientforløb. Samfundsudviklingen stiller også større krav til tværfaglighedden i sundhedsvæsnet, da der er sket en markant stigning i antallet af personer, som lider af en livsstilssygdom og/eller kronisk sygdom. Konklusionen på dette må være, at et tværfagligt samarbejde forbedrer de nye accelerede patientforløb, da det betyder kortere indlæggelses tid, bl.a. fordi arbejdet på tværs betyder, at de enkelte faggrupper bruger hinandens observationer og patientinformationer. Det underbygger også religion Nordjyllands ønske om, at gå mere og mere fra indlæggelser til ambulante forløb.
Under et sygdomsforløb med brystsmerter er man en del af et stort tværfagligt samarbejde, som også i denne sammenhæng er med til at optimere behandlingsforløbet og slutresultat.
Herunder er der beskrevet hvilke sundhedsfaglige personer, patienten møder, hvis patienten har ringet 112 med brystsmerter:
- Alarmcentralen: Opkaldet modtages af alarmcentralen, som stiller uddybende spørgsmål, så de kan vurdere hvilken hjælp der er behov for. Herunder ambulanceredder, paramediciner, brandvæsen og politi.
- Ambulanceredder: Disse er som regel de første der ankommer til stedet. Her tager de en vurdering af patientens tilstand og om de skal tilkalde yderligere hjælp fra eksempelvis paramediciner eller kardiolog. De starter samtidig behandlingen, samt tager en EKG som bliver sendt direkte til kardiologen, der udfra sin ekspertise vurdere hvilket sygehus patienten skal fragtes til. Under hele forløbet har ambulancen kontakt med sygehus, så det rette personale kan stå klar ved ankomst.
- Paramediciner: En paramedicineren har flere kompetencer inden for blandt andet medicin, så hvis der er en situation hvor redderne har brug for hjælp og mere medicinsk behandling bliver de tilkald, enten af redderne selv eller fra alarmcentralen. Dette gør at folk med hjertestop har en større overlevelses chance, da hjælp og den medicinske behandling kan gå igang med det sammen.
- Sygeplejerske: Når patienten ankommer til sygehuset, tager sygeplejersken imod ham/hende, Det er sygeplejerskens opgave at forsøge at triagere patienten (vurderer patientens tilstand og afgøre om han har brug for akutbehandling). Hvis patienten er ved bevidsthed er det sygeplejerskens opgave at berolige patienten og informere om hvad der skal ske.
- Kardiolog: Kardiologen vil være informeret om patientens tilstand, ved ankomst på grund af den direkte kontakt der er med ambulancen. Så allerede ved ankomst har kardiologen en fornemmelsen for patientens videre forløb. Ydermere er de klar til at operere hvis dette er nødvendigt.
- Portør: Når der kommer en patient med hjertestop eller kraftige brystsmerter, vil portøren blive tilkaldt. Dette sker fordi, at portøren har ansvaret for Lukas (en maskine der yder hjertemassage, og som kan medbringes i ambulancen, hvis det skulle blive nødvendigt), som skal stå klar til at patienten kommer. Derudover hjælper portøren med forflytninger af patienten og sengen.
- Anæstesilæge & Anæstesisygeplejerske: Det er nødvendigt, at anæstesien står klar, så patienten kan bedøves relativt hurtigt, hvis operation skulle blive nødvendigt anæstesien er desuden med under operation, hvor de blandt andet overvåger patientens værdier. Anæstesilægen og anæstesisygeplejerskens opgaver er forskellige afhængig af hvilke operationer der er tale om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar