Resultaterne af undersøgelserne viser:
- At der er flere mænd end kvinder der dør grundet AMI, og dødeligheden er størst blandt mænd og kvinder i Nordjylland, og lavest i Hovedstaden.
- At der ikke er nogen markant forskel i antallet af dødsfald under indlæggelsen i forhold til de regionale forskelle, dette set ud fra både mænd og kvinder.
- At der er højst dødelighed grundet AMI uden for hospitalet i Region Nordjylland.
(Kock, Johnsen, Davidsen, & Juel, 2014)
Ser vi på de overstående punkter, er det mest væsentligste for vores problemstilling, at undersøgelsen viser, at der generelt er en højere dødelighed grundet AMI i Region Nordjylland, og at der er højst dødelighed grundet AMI uden for hospitalet i Region Nordjylland. Det er altså slående, at det netop er i Region Nordjylland at problemet er højst.
At der er højst dødelighed grundet AMI uden for hospitalet i Region Nordjylland, kan der være forskellige grunde til, men i forhold til vores problemstilling kan man antage, at en af grundene er, at nordjyder er langsommere til at reagere på deres symptomer, og at de generelt kommer for sent af sted til lægen/hospitalet, og måske endda uden henvisning.
Grunden til, at nordjyder reagere langsommere og anderledes på deres symptomer, kan skyldtes en forskel i sundheds- og sygdomsopfattelser i forhold til andre personer.
Inddragelse af sundheds- og sygdomsopfattelse
Det er meget individuelt hvordan man opfatter, og ligeledes definerer sygdom og sundhed. Hvad en given person ser som sundhed/sygdom, er ikke nødvendigvis det en anden definerer som sundhed/sygdom. Derfor er det meget svært at komme med en egentlig definition på sygdom/sundhed, men World Health Organization (WHO) har lavet en definition på sundhed der passer til det de arbejder med. Definitionen lyder:
"Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velbefindende og funktion, og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse."(Møller, 2009)
Udfra dette, kan man tolke at det altså ikke alene er tilstedeværelsen af sygdom, der gør at man føler sig syg. Men at en person med for eksempel milde brystsmerter, også kan føle sig rask, fordi han stadig kan gøre som vedkommende plejer.
Man kan ud fra WHO's definition antage, at nordjydernes manglende kontakt til sygehusvæsenet ved brystsmerter (evt. AMI), skyldtes at de føler sig psykisk og socialt velbefindende, og derfor ikke oplever brystsmerterne som alvorlige, og derved reagerer for sent, hvilket kan antages at være grundlag for den høje dødelighed udenfor hospitalet blandt nordjyder.
En anden definition der også kan nævnes er udarbejdet af filosof Steen Wackerhausens, som kan bruges som en 'modpart' til WHO's definition. Wackerhausen opererer med det såkaldte "åbne" sundhedsbegreb, hans definitioner lyder:
"Sundhed er evnen til at indfri mål, og det, som afgør graden af et subjekts sundhed ... er relationsforholdet mellem subjektets mål, dets livsbetingelser og dets subjektbundne handlefærdigheder."(Møller, 2009)
Med dette mener han, at det alene er individet selv der definerer hvad han/hun ser som sundhed. Wackerhausen mener, at det fysiske og psykiske ikke afgør en persons sundhed, men at sundhed præges af personens livsbetingelser og relationer. (Møller, 2009)
Wackerhausen mener altså, at det enkelte individ selv definerer hvad sundhed og sygdom er. Han mener at opfattelsen er præget af ens opvækst, ophav og relationer. Denne definition gør at den raske borger kan føle sig syg, men også at den syge borger kan føle sig rask, udelukket fordi det er individets egen følelse der spiller ind.
Ud fra Wackerhausens "åbne" sundhedsbegreb, kan det diskuteres om det er fordi nordjydernes relationer og livsbetingelser medfører, at der skal mere til før en nordjyde opsøger læge/sygehus. Nordjyderne kan have tendens til at bagataliserer deres symptomer, og har en holdning til, at man "bare ser tiden an".
Uge 4 undersøgelsen
Hvis vi vender tilbage til de patienter der faktisk henvender sig, men uden henvisning fra læge/vagtlæge, er det relevant at kigge på et projekt lavet af akutmodtagelsen. Hvert år i uge 4 laver Akutmodtagelsen i Hjørring et kvalitetsudviklingsprojekt med fokus på forebyggelse af indlæggelse.
Grunden til, at nordjyder reagere langsommere og anderledes på deres symptomer, kan skyldtes en forskel i sundheds- og sygdomsopfattelser i forhold til andre personer.
Inddragelse af sundheds- og sygdomsopfattelse
Det er meget individuelt hvordan man opfatter, og ligeledes definerer sygdom og sundhed. Hvad en given person ser som sundhed/sygdom, er ikke nødvendigvis det en anden definerer som sundhed/sygdom. Derfor er det meget svært at komme med en egentlig definition på sygdom/sundhed, men World Health Organization (WHO) har lavet en definition på sundhed der passer til det de arbejder med. Definitionen lyder:
"Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velbefindende og funktion, og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse."(Møller, 2009)
Udfra dette, kan man tolke at det altså ikke alene er tilstedeværelsen af sygdom, der gør at man føler sig syg. Men at en person med for eksempel milde brystsmerter, også kan føle sig rask, fordi han stadig kan gøre som vedkommende plejer.
Man kan ud fra WHO's definition antage, at nordjydernes manglende kontakt til sygehusvæsenet ved brystsmerter (evt. AMI), skyldtes at de føler sig psykisk og socialt velbefindende, og derfor ikke oplever brystsmerterne som alvorlige, og derved reagerer for sent, hvilket kan antages at være grundlag for den høje dødelighed udenfor hospitalet blandt nordjyder.
En anden definition der også kan nævnes er udarbejdet af filosof Steen Wackerhausens, som kan bruges som en 'modpart' til WHO's definition. Wackerhausen opererer med det såkaldte "åbne" sundhedsbegreb, hans definitioner lyder:
"Sundhed er evnen til at indfri mål, og det, som afgør graden af et subjekts sundhed ... er relationsforholdet mellem subjektets mål, dets livsbetingelser og dets subjektbundne handlefærdigheder."(Møller, 2009)
Med dette mener han, at det alene er individet selv der definerer hvad han/hun ser som sundhed. Wackerhausen mener, at det fysiske og psykiske ikke afgør en persons sundhed, men at sundhed præges af personens livsbetingelser og relationer. (Møller, 2009)
Wackerhausen mener altså, at det enkelte individ selv definerer hvad sundhed og sygdom er. Han mener at opfattelsen er præget af ens opvækst, ophav og relationer. Denne definition gør at den raske borger kan føle sig syg, men også at den syge borger kan føle sig rask, udelukket fordi det er individets egen følelse der spiller ind.
Ud fra Wackerhausens "åbne" sundhedsbegreb, kan det diskuteres om det er fordi nordjydernes relationer og livsbetingelser medfører, at der skal mere til før en nordjyde opsøger læge/sygehus. Nordjyderne kan have tendens til at bagataliserer deres symptomer, og har en holdning til, at man "bare ser tiden an".
Uge 4 undersøgelsen
Hvis vi vender tilbage til de patienter der faktisk henvender sig, men uden henvisning fra læge/vagtlæge, er det relevant at kigge på et projekt lavet af akutmodtagelsen. Hvert år i uge 4 laver Akutmodtagelsen i Hjørring et kvalitetsudviklingsprojekt med fokus på forebyggelse af indlæggelse.
På nedenstående figur kan det ses, at i 2015, var der 3% af 272 personer som havde indgang til sygehuset, som henvendte sig ved egen hånd uden henvisning (selvhenvender).
(Trabjerg, Sand, & Simonsen, 2015)
Figuren viser altså at der er et problem i forhold til patienter der henvender sig uden henvisning, dette kan netop være en af grundene til det høje antal af dødelighed af AMI blandt nordjyder, da den manglende henvisning, medfører senere behandling, grundet uforberedt personale.
Hvis man sætter dette i forhold til vores sundheds- og sygdoms definitioner, kan man ud fra Wackerhausen diskutere om den manglende henvendelse til læge/vagtlæge, før henvendelse til akutmodtagelsen, kan være på grund af deres livsbetingelser og relationer. Hvis borgeren selv og vedkommendes relationer, ikke er nogle der snakker om sygdom og hvad der skal gøres i tilfælde af sygdom, foreksempel ved brystsmerter, så ved borgeren måske ikke hvad der skal gøres, men det er heller ikke sikkert at borgerens pårørende gør.
For at finde et (forhåbenligt) mere præcist svar på, hvorfor nogle vælger at møde op i akutmodtagelsen uden henvisning fra læge/vagtlæge, har vi lavet et spørgeskema, som skal give et indblik i borgernes handlen og viden i forhold til akutte brystsmerter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar