Anatomisk baggrundsviden

Hjertets opbygning:

Hjertet kan sammenlignes med en pumpe, som pumper blodet rundt i kroppen. Hjertet er opdelt i to halvdele - højre og venstre. Hver af disse halvdele er opdelt i et forkammer(atrium) og hjertekammer(ventrikel).

Hjertets opbygning (Nørskov, 2006)

Når blodet føres til hjertet efter cellerne har brugt ilt, modtages det fra de to vener - øvre hulvene (vena cava superior) og nedre hulvene (vena cava inferior). Blodet løber ind i højre forkammer, og herfra løber det ind i venstre hjertekammer gennem en hjerteklap(trikuspidalklappen). Når højre hjertekammer efterfølgende trækker sig sammen, hindre trikuspidalklappen, at blodet løber tilbage til forkammeret og det er derfor tvunget ud i lungerarterien(truncus pulmonalis), hvorfra blodet føres til lungerne, hvor det afiltet blod iltes vha. gasudvekslingen. Det iltede blod kommer nu tilbage til hjertet via lungevener fra henholdsvis højre og venstre lunge. Blodet kommer ind i venstre forkammer(atrium sinister). Til sidst strømmer blodet til venstre hjertekammer, og herfra ud i aorta og videre ud til cellerne via arterioler og kapillærer, hvor den kapillære udveksling finder sted. (Nielsen & Bojsen-Møller, 2014, s. 49-99)

Brystsmerter generelt:
Brystsmerter kan opstå ved mange tilstande, nogle mere akutte end andre. Vi har fokus på brystsmerter i forhold til aterosklerose og AMI, men der findes også en lang række hyppige og mindre akutte årsager til brystsmerter bl.a.:

• Stress og angst
• Hjerte-kar-sygdomme - Hjerte kramper (angina pectoris), betændelse i hjertet og udposning på hovedpulsåren. 
• Lungesygdomme - blodprop i lungen, bronkitis, lungebetændelse (pneumeoni) og astma.
• Muskel-/skeletsygdomme og smerter.
• Infektioner.

(Gøtzsche, 2013) 

AMI - Akut myokardieinfakt 
Ved AMI er der tale om hjertemuskelcelledød, musklerne omkring hjertet får ikke blod nok og derved ikke næring nok. Dette kan opstå ved en  midlertidig blodprop i koronararterie omkring hjertet, eller ved vedvarende tillukning af koronarkar på grund af en blodprop. Jo større et område der er ramt, jo mere livstruende er det.(Hansen, 2014, s. 174)

Aterosklerose:

Aterosklerose kaldes i daglig tale for åreforkalkning. Næsten alle vil med tiden udvikle åreforkalkning, da det hovedsageligt er aldersbetinget. Det starter som fedt aflejringer, som med tiden vokser sig større og kaldes plaques. Plaquene indsnævre karrene og forringer blodgennemstrømningen og øger risikoen for blodpropper (tromber). Kolesterol er det fedtstof, som aflejres mest i arterievæggen. Særligt LDL-kolesterol (findes i mættede fedt) aflejres i arterievæggen, da den kan trænge igennem karvæggens endotel og forårsage arteriosklerose. (Hansen, 2014, s. 166) 

Der er adskillige faktorer, der er forbundet med øget risiko for udvikling af aterosklerose:

Risikofaktorer, som øger udviklingen af aterosklerose.
(Hansen, 2014, s. 168)

• Rygning.
• Mandligt køn. Mænd udvikler aterosklerotiske følgesygdomme ca. 10 år tidligere end kvinder. 
• Arvelige forhold.
• Manglende motion.
• Fedme.
• Øget kolesterol i blodet.
• Diabetes.
• Forhøjet blodtryk.
• Stress.

Aterosklerose kan kan forbygges med den rette kost og motion, men hvis men alligevel skulle få brystsmerter på grund af dette, behandles det med en ballonudvidelse.  

(Hansen, 2014, s. 168-169)

I forhold til vores problemstilling, bliver det nævnt at den manglende henvisning fra læge/vagtlæge påvirker tidsrammen for behandling med for eksempel ballonudvidelse, da borger henvender sig i akutmodtagelsen i Hjørring. Men ballonudvidelserne kan kun laves i Aalborg.
Her er en kort gennemgang af hvornår man bruger ballonudvidelse.    

Ballonudvidelse:

Der er ingen mennesker, der ikke må få en ballonudvidelse, men indgrebet kan ikke foretages hos alle. Hvis kranspulsårerne er meget snoede, forkalkede eller har været lukket i lang tid, er det nødvendigt at behandle med en bypass operation. 

Hvis man har jævnlige smerter i brystet i forbindelse med anstrengelse eller i kulde, skal man henvende sig til egen læge, som vil spørge grundigt til symptomerne og eventuelt tage blodprøver og kardiogram. Hvis der er mistanke om hjertekrampe (angina pectoris), vil man blive henvist til en speciallæge, som så vil udføre ultralyd af hjertet (ekkokardiografi), og sørge for at der bliver foretaget en arbejdsprøve. Udfaldet af disse undersøgelser afgør, om man skal henvises en KAG. Ballonudvidelse foretages, hvis en undersøgelse af hjertes kranspulsårer (KAG - Røntgenundersøgelse) viser en forsnævring, som forårsager iltmangel og dermed brystsmerter. Til tider kan en blodprop helt aflukke karret, og så skal der behandles akut.

Får man pludseligt stærke brystsmerter, som ikke svinder, når man lægger sig, og som varer i mere end et kvarter, skal man tilkalde en ambulance (ringe 112), da der så kan være tale om en blodprop i kranspulsåren.(Hansen, 2014, s. 176)