Forebyggelse

Årsager til AMI
For at gå ind i hvad forebyggelsen består i, er det først relevant at vide noget omkring årsager til AMI (akut myokardie infarkt/blodprop i hjertet).
Hyppigst er det åreforsnævring i kranspulsårene der ligger omkring hjertetsmuskulatur. Åreforsnævringer stammer fra aflejringer af fedt, kalk, kolesterol og andre bestanddele i blodet. AMI opstår når der går hul på disse aflejringer i blodbanen, og blodet forsøger at udbedre skaden ved at samle blodplader overhullet. Disse blodplader klumper sig sammen og danner en prop som så stopper blodets gang videre i blodbanen. Når det iltede blod i pulsårene ikke kan passere en prop vil mukulaturen efter proppen gå til grunde grundet iltmangel.
Sjældnere er det svær krampe i kranspulsåren der udløser AMI. Kramperne kan udløses af forskellige typer narkotika (fx kokain), svær psykisk stress, smerte eller ved ophold i ekstrem kulde efter rygning.(Hjerteforeningen, 2014)

Det er muligt at forebygge AMI gennem livsstil, herunder KRAM-faktorerne(kost, rygning, alkohol og motion). Helt overordnet stiller hjerteforeningen følgende punkter op, som kontrollere risikofaktorer for åreforkalkning:

• Undgå rygning
• Undgå forhøjet kolesterol i blodet
• Undgå forhøjet blodtryk
• Vær fysisk aktiv mindst 30 min. dagligt 
• Spis sund mad med lavt fedtindhold
• Spis ca. 600 g. frugt og grønt dagligt
• Spis ca. 300 g. fisk om ugen
• Spis fuldkornsprodukter 

(Hjerteforeningen, 2014)

Beskrivelse af KRAM i forhold til forebyggelse af AMI

Kost

Kost, rygning, alkohol og motion
(Kaspersen)

Der er evidens for, at en passende indtagelse af frugt og grønt (ca. 600 gram) nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Blandt andet fordi de indeholder antioxidanter. C-vitamin, E-vitamin og betacaroten er alle antioxidanter. Antioxidanter hindre dannelsen af frie radikaler og dermed dannelsen af tromber.(Ovesen, Allingstrup, & Poulsen, 2011)

Det samme gælder indtaget af kostfibre og fuldkorn. Et øget indtag af kostfibre kan sænke totalkolesterolet med op til 5 %.
Fisk er danskernes primære kilde til D-vitamin. Ud over det, bidrager fisk med n-3-fedtsyre, som sænker blodets indhold af triglycerider, og hæmmer blodaggrefationen. (Bendtsen & Iversen, 2015, s. 36-37).

Rygning
Når man ryger, sendes stofferne fra røgen rundt i hele blodets kredsløb. Det forkalker blodårerne, hæmmer blodstrømmen til det ydre væv og øger risikoen for skader i blodårerne.
Hvis man alene ser på blodpropper i hjertet, er risikoen 3-5 gange så stor hos en person, der ryger 20 cigaretter om dagen end hos en, som ikke ryger. Generelt for alle rygere gør det sig gældende, at 6000 af dem hvert år dør af en blodprop i hjertet på grund af rygning.
Effekterne af rygning på blodkredsløbet er primært præget af nikotin.
- Nikotin er et sympatomimetika, hvilket vil sige, at det er et stof, der virker stimulerende på det sympatiske nervesystem.
- Aktiveringen af det sympatiske nervesystem medfører en stigning i puls og blodtryk. Rygning øger akut pulsen med op til 20 slag per minut, mens regelmæssig rygning i løbet af dagen medfører en gennemsnitlig stigning i pulsen på 7 slag per minut.
- Rygning medfører samtidig en stigning i hjertets slag- og minutvolumen. Ydermere forekommer der ændringer i blodkarrene rundt i kroppen. Der sker blandt andet en sammentrækning af de små blodkar i huden, hvilket er forbundet med en nedgang i hudtemperaturen, og der sker en udvidelse af blodkarrene i musklerne, hvilket medfører en øget blodgennemstrømning i musklerne.
- Nikotin leder til øget frigivelse af hormonerne adrenalin og noradrenalin fra binyremarven.
Til sidst er det relevant, at nævne problemet med cigaretrøg i forhold til kulilte.
- Kulilten binder sig til hæmoglobinet i de røde blodlegemer, og blokerer dermed for at de røde blodlegemer kan transportere samme mængde ilt som under normale omstændigheder.
- Samtidig medfører bindingen af kulilte, at frigivelsen af ilt fra de røde blodlegemer til kroppens væv hæmmes, hvilket kan forårsage iltmangel i vævet.(Dalum, rygnings skadevirkninger, 2016) (Dalum, røgens vej i kroppen, 2016) (Dalum, Blodkredsløbet, 2016)

Alkohol

• Alkohol hæver blodtrykket og øger risikoen for et højt blodtryk, afhængigt af mængde.
• Et stort alkoholforbrug øger risikoen for forstyrrelser i hjerterytmen og pludselig død på grund af hjerteanfald, selv hos mennesker der ikke tidligere har mærket tegn på hjertesygdom.
• Et for højt alkoholforbrug over en længere periode, øger risikoen for skader i hjertemuskulaturen (kardiomyopati). 

(Broholm, 2008)

Motion

Fysisk inaktive personer har dobbelt så stor risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme end fysisk aktive har. Både hjertet og kredsløbet har godt af at blive "rørt". Motion har bl.a. en positiv effekt på kolesteroltallet, blodtrykket og blodets klumpningstendens (blodets koagulationsevne), og derudover giver motion bedre kondition, lavere hvilepuls og bedre iltoptagelse i musklerne. 

Risikoen for hjerte-karsygdomme kan nedsættes ved at være fysisk aktiv, bl.a. fordi fysisk aktivitet træner hjertet og forbedre dets ydeevne, så der pumpes mere blodet ud i systemet pr. slag. et veltrænet hjerte skal derfor slå færre slag for at pumpe blodet rundt i kroppen. Der vil kunne ses et fald i blodtryk og puls i både hvile og under arbejde. Muskulaturen i hjertevæggen vil også blive styrket ved regelmæssig motion. Fysisk aktivitet beskytter ligeledes mod åreforkalkning, da blodets indhold af fedtstoffer påvirkes i gavnlig retning. Herved mindskes risikoen for blodprop i hjertet.(Bartkowiak & Skive, fysisk aktivitet som forebyggelse, 2011) (Bartkowiak & Skive, forebyg hjerte-kar-sygdomme med motion, 2007)