Interview med klinisk vejleder


Vi har i dag (fredag den 18. marts), interviewet vores kliniske vejleder, Jette Nordberg. Interviewet foregik på Jettes kontor på Akutmodtagelsen i Hjørring. 
Mathilde stod for at stille de forberedte spørgsmål, og Nanna skrev løbende ned på computer, mens Lisette observerede og lyttede aktivt.

Vores formål med dette interview var, at vi ønskede, at komme nærmere ind i, hvordan personalet på akutmodtagelsen oplever problematikken omkring patienter der henvender sig uden henvisning fra egen/vagtlæge inden de kommer i akutmodtagelsen.
Vi gør brug af den kvalitative dataindsamlingsmetode i form af et semi-struktureret interview. Vi stiller Jette nogle konkrete spørgsmål, men vi er samtidig åbne overfor at vi kan spørge mere konkret ind til det Jette svarer os.

Før vores planlagte interview starter vi med at hilse og præsenterer os overfor Jette. 


Spørgsmålene fra os og svarene fra Jette lyder som følgende:

Er problemet i forhold patienter uden en henvisning størst for personalet eller for patienten selv?
"Begge dele. Falck får allerede en start på behandlingen ude ved patienten. De ligger et EKG, og kan allerede se hvad der er galt, og om de skal køre til Aalborg. Når de kommer uden henvisning, kommer de blot ned af gangen (på akutmodtagelsen), og ser lidt forpinte ud."

Hvad gør I normalt, hvis en patient kommer med svære brystsmerter MED henvisning?
"Så bliver der kaldt, det vi kalder rødt medicinsk kald. Der kaldes kardiologer, laborant, anæstesi, medicinsk bagvagt, læger fra akutmodtagelsen og plejepersonale fra akutmodtagelsen. Falck har i forvejene (hvis patienten hentes med ambulance) sent CPR og andet vigtig data. Hvis patienterne kommer uden henvisning, kan behandlingen blive timer forsinket."
"Derudover har vi jo Lukas. Lukas overtager det manuelle arbejde ved hjertestop. Portørerne har ansvaret for denne. Derudover hjælper portørerne med forflytninger, derfor er de også vigtige ved rødt medicinsk kald."

Hvem kommer typisk ind uden henvisning?"Det er de sygeste der kommer kørende uden henvisning. De kommer bare fordi de ikke mener de kan komme igennem. Nogle gange ringer de ikke 112 fordi de ikke vil belaste. Hvert år laves der i uge 4 en undersøgelse, hvor patienter interviewes, for at se hvem kunne have nøjes med at komme til egen læge."

Har i nogle tal på det? "Ca. 4 % kommer ind uden henvisning. 30% bør ikke komme på sygehuset, men kunne være blevet hjulpet i hjemmet."

Hvad gør i for at forhindre at det sker igen og igen?
"Der har været noget fra regionens side af. Der har også kørt lidt i pressen om det. Men selvfølgelig oplyser man dem når de kommer uden henvisning. Ved Dana Cup kommer der rigtig mange, som måske er vant til at man bare kan møde op på skadestuen, derfor er det med i deres materiale de får udleveret, at en henvisning er nødvendig. Generelt kigger man på hvad det er patienten fejler, om det er noget småt eller stort. Hjertepatienter kommer foran i køen, fordi det er livstruende."

Tager i en konfrontation med patienten der kommer ind uden henvisning eller går i straks i gang med behandlingen?"Man taler med dem om, at de bør have været ved egen læge. Man fortæller dem den normale arbejdsgang. Man skal fortælle det uden at være fordømmende. Fordi de skal føle at man tager sig af dem. Man prøver senere at give dem nogle kompetencer til hvis det skulle ske igen."

Hvorfor tror I, at folk kommer uden henvisning?
"Fordi de tænker, at de ikke kan komme igennem, der er jo ikke så langt til skadestuen alligevel, de vil ikke være til besvær. Patienterne kan ikke lide, at tænke på at det koster samfundet penge, hvis man tilkalder en ambulance. Det er primært de 60 årige, der kommer med brystsmerter. I gennemsnit kommer der en om dagen uden henvisning med forskellige ting."

Hvad tænker du, når du skrive brystsmerter, er det kraftige eller lette brystsmerter?
"Det er ud fra symptomerne, man må i det enkelte tilfælde spørge ind. Man skal finde ud af om der er tegn på AMI. Problemet er størst ved de akutte patienter. Nordjyder er mere sejlivet - de kommer lidt sent. Der findes tal på dette - overlevelse med AMI er lavere i Nordjylland, fordi de er senere til at komme afsted."

Hvilke konsekvenser er det der er fatale, hvis patienten kommer senere?
"Det har vi ikke kigget på, om de får skade af at de kommer senere. Men man ved, at patienterne får senere behandling. Det kan jo sætte sig til en blodprop, som først var noget iskæmi."

Hvad skal der til for at man (Falck) køre til Aalborg i stedet for at køre til Hjørring?
"Ballonudvidelsen laves kun i Aalborg. Falck kører med overvågning, denne kan kardiologen følge med i fra sygehuset af."

Bruger i VAS-score ift. brystsmerter?
"Ja. Vi triagere i modtagelsen, det er de første værdier man tager i akutmodtagelsen. Det er en inddeling  af hvor akut syge patienten er. Man triagere patienterne så snart de kommer ind - det er ud fra patientens værdier. Hver dag kommer der en patient med brystsmerter."

Er det gengangere der kommer igen med brystsmerter. Er der eventuelt angst forbundet med det?
"Dem der har været indlagt vil nærmere kontakte hjerteafdelingen, hvis de oplever at det sker igen, men dette er min påstand. Det kunne være en idé, at tale med hjerteafdelingen."

Hvordan skulle det være i fremtiden, hvis det skulle være bedst muligt for jeres afdeling/akutmodtagelsen?
"Det vil altid være bedst, at man ved hvad der kommer, så man er klar til at tage imod en patient, det er det mest optimale. Folk skal være uddannet i hvad de skal gøre. Bare det at der er kommet hjertestarter, er et godt skridt på vejen. Der er også kommet mere fokus på hjerte-lunge-redning, der kommer ikke så mange ind hvor der ikke har været startet behandling allerede inden Falck kommer."



Konklusion på interviewet:
Vores interview med klinisk vejleder gav os en rigtig god grobund for videre arbejde med problemstillingen. Vi følte før interviewet, at vi havde mange spørgsmål, som vi manglede svar på, for at kunne komme videre i processen. Vi føler os nu rigtig godt udrustet, og vi har fået en god fornemmelse for, hvordan patienter uden henvisning påvirker akutmodtagelsens dagligdag.

Da vi gik igennem skadestuen, så vi nedestående skilt, som hænger flere steder på væggene i venteværelset, hvilket vidner om, at patienterne her oplyses om, at en henvisning er nødvendig før henvendelse til skadestue/akutmodtagelse.




















Ingen kommentarer:

Send en kommentar